Sådan afsløres TV2’s undercover Muldvarp – Afsnit 1

Kan man medvirke til muligt bedrageri, dokumentfalsk, telefonaflytning /ærekrænkelser og misbrug af statsmidler, når man er ansat hos TV 2 Danmark A/S ?
 
Følg med i den nye serie her hos KonkursNyt.dk
 
Medvirkende:
Bryan Göddert
TV2 Redaktør Ketil Alstrup Johansen
TV2 Journalist Morten Spiegelhauer
TV2 Journalist Benjamin D’Souza
TV2 Journalist Rune Kjær Langvad
TV2 Journalist Gustav Dalhslund Leth
TV2 medarbejder Erik Lange + kone Celine Sørensen
TV2 Advokat Helle Djernis
TV2 Seernes Redaktør Lars Bennikes
TV2 Ansvarlig chefredaktør Anne Engdal Stig Christensen
Kulturminister Joy Mogensen.
Københavns Politi m.fl.
 
Sådan afsløres TV2’s undercover Muldvarp.
Konkurs Klummen:
Første afsnit. Intro
 
 
 
Det er i dag fredag d. 7. Maj 2021.
Klokken er 08.45 om morgenen.
Hunden Baloo kommer ind til mig i sengen og slikker mit ansigt og puffer hårdt til mig med sin snude og fortæller dermed, at nu er det altså tid til at stå op og gå morgentur.
 
Jeg har med vilje sovet lidt længere denne morgen, da min hjerne og krop har været på overarbejde igennem en længere periode, hvorfor jeg havde haft brug for så meget søvn, som det var muligt.
 
Mit arbejde som konkursrådgiver:
Mit navn er Bryan Göddert. Jeg er født i 1976.
Til daglig arbejder jeg som en slags forsvarsrådgiver for en lang række kunder, som f.eks. er kommet ud i nogle økonomiske problemer, hvor de ikke længere kan bunde.
 
At sætte sig ind i andre personers økonomiske liv og problemstillinger, både forretningsmæssigt og privat, kan godt hive meget energi ud af min krop, da analyser, nøgletal og personens historie skal bearbejdes, og en samlet løsning skal findes indenfor kort tid, da personens modparter er i gang med at angribe ham, hans virksomhed, hans medarbejdere og hans private hjem/ familie fra flere sider.
 
Jeg hjælper folk med at få deres klarsyn tilbage og får rettet op på tidligere ting og sager, som er blev negligeret. Jeg bygger et usynligt skjold op omkring min kunde og passer på ham, så godt som jeg nu kan.
Og så tager jeg gerne kampen op imod kundens modparter.
Typisk er det Konkursadvokater, Myndigheder, Kreditorer som også via Journalister er på spil.
 
 
Min forretning:
Jeg tager kr. 50.000 i honorar for hver fremtidig sag. Dette beløb anvendes til at betale mine omkostninger til at drive forretningen såsom kontorhold, fagkyndige i regnskab, vurderingsfolk samt betale de advokater, som hjælper mig i retten med at føre retssager.
 
Det er en lille overskudsforretning. Men jeg arbejder også fra kl. 9-22 hver eneste dag – året rundt, for mine ca. kr. 800.000,- i årlig løn, hvor skattevæsenet efterfølgende tager ca. kr. -400.000,- af dem igen.
Jeg har haft mere end 1000 kunder forbi mit kontor i de sidste 11 år. Det er ikke allesammen som har penge til rådgivningen, hvorfor en masse samtaler og gode råd også gives gratis / pro bono.
 
Jeg får ca. 1-2 stk. henvendelser hver uge. Hele året rundt. Ikke alle bliver til kunder. Og ikke alle sager drejer sig om konkurser. Nogle drejer sig også om uvenskaber mellem tidligere forretningsforbindelser, og så har vi en del rekonstruktioner, hvor nye virksomheder bliver til, men på bekostning af et tidligere firma, som efterfølgende må lukke ned med en konkurs til følge. Økonomien hang måske bare ikke sammen. Forretningsplanen duede ikke længere eller man var kommet for langt bagud med en umulig gæld.
 
Skattevæsenet er altid tvangskreditor og fortaber typisk sit tilgodehavende i størstedelen af alle konkurser.
Formålet med en rekonstruktion er at redde arbejdspladser og skabe nye skatteindtægter, moms, afgifter og forhåbentlig et overskud om et års tid, således at min kunde som ejer også kan se, at det har betalt sig at lave omstruktureringen og ændre sine arbejdsgange.
 
På den lange bane vinder både Staten, medarbejderne og ejeren.
Alt bliver godt igen, men kan være svært at se når man er faret vild.
Og når dine modparter måske har en anden og mere skjult agenda…
 
 
Domme og retssager:
Jeg er god til mit arbejde. Fandens god.
Så god at jeg har skabt mig selv store problemer på halsen ved at gå meget langt for mine kunder.
Det har resulteret i konkurskarantænesager og en betinget straffedom for primært: manglende opbevaring af 24 stk. af mine kunders bilagsmapper. Det har jeg fået betinget fængsel for.
 
Sidstnævntes domsbetingelser udløb slutningen af året 2019, hvorfor jeg fra år 2020 fik en ren straffeattest igen. Den betingede doms prøveperiode er udløbet og jeg skal være mere varsom for fremtiden.
Medier i Danmark kalder mig “Konkurskongen”. Det er da meget sødt med et kælenavn, men ikke den store sandhed.
Det er ikke mine egne konkurser.
Det er jo mine kunders.
 
 
Når drømme føles for virkelige:
I disse dage er jeg træt. Ikke træt af kunder. Men jeg har hvilet mig flere gange på sofaen om eftermiddagen end tidligere for at få en vigtig 20 min. powernap.
Men jeg er i denne tid uden energi, da jeg har fået en ildevarslende og livagtig drøm præsenteret foran min nethinde.
En drøm, som føltes som en rigtig spillefilm, hvor jeg hele natten blev jagtet af TV2’s Morten Spiegelhauer fra Operation X.
 
Jeg kan stadig tydeligt og klart huske, at jeg i drømmen til sidst har forskanset mig indenfor i en stor offentlig, rød murstensbygning, ligesom en kæmpe skole eller en gammel retsbygning.
Ingen kan komme ind til mig.
Dørene er 100% barrikaderet.
 
 
Natten er kulsort, og Morten med hans TV2’s team har fundet frem til mig.
De kommer i deres mørke biler. Det ligner lidt en sort varevogn, hvor en række af personerne hopper ud. Ligesom et kommando attack, hvor soldater i uniform og med våben sidder klar til at slå til.
De kan ikke komme ind i bygningen.
 
De gør i stedet klar og går i gang med at opstille projektører, ligesom de der søgelys/ lyskastere fra tidligere verdenskrige, som lyste nattehimlen op for at kunne se fjendens fly.
TV2 lader lysene ivrigt flakke rundt, frem og tilbage, på vinduerne på den store skolebygning, imens hr. Spiegelhauer med sin vanlige ro siger i sin for højt opskruet og forvrænget megafon:
 
“Det er Morten Spiegelhauer fra Operation X på TV2.
Bryan, jeg har nogle spørgsmål, som jeg gerne vil stille dig.”….
 
 
Fortsættelse følger….