Sådan afsløres en TV2 undercover Muldvarp – Afsnit 5

Kan man medvirke til muligt bedrageri, dokumentfalsk, telefonaflytning / ærekrænkelser og misbrug af statsmidler, når man er ansat hos TV2/Danmark A/S?

Følg med i den nye klummeserie her hos KonkursNyt.dk

Medvirkende:


Bryan Göddert


TV2 Redaktør Ketil Alstrup Johansen


TV2 Journalist Morten Spiegelhauer


TV2 Journalist Benjamin D’Souza


TV2 Journalist Rune Kjær Langvad


TV2 Journalist Gustav Dalhslund Leth


TV2 medarbejder Erik Lange + kone Celine Sørensen


TV2 Advokat Helle Djernis


TV2 Seernes Redaktør Lars Bennike

TV2 Ansvarlig chefredaktør, Adm. Direktør Anne Engdal Stig Christensen


TV2 Redaktionschef Michael Nørgaard


TV2 Journalist Niels Christian Juul Dejgaard


Kulturminister Joy Mogensen.


Partner Advokat Mette Lindskoug.


Partner Advokat Boris Kenneth Frederiksen,


Poul Schmith / Kammeradvokaten I/S,


Københavns Politi

Hunden Baloo.
 


Sådan afsløres en TV2 undercover Muldvarp.

Femte afsnit: First Blood.
 
 
Samtale med Erik Robert Lange.
Telefonen ringer 3 gange, hvorefter jeg kan høre en person i den anden ende tage den,
og han siger: ”…Det er Erik”!
 
Inden mit opkald er jeg meget i tvivl. Kan jeg overhovedet tillade mig at ringe personen op nu?
Han har snøret mig med vilje. Han har i al hemmelighed optaget en fortrolig, personlig rådgivningssamtale og udleveret den til 3. mand. Endda til TV2.!!

Det er eddermame off-limit. Det gør man sgu bare ikke. Hvad vil han nu sige til mig, når jeg ringer til ham? Hvad vil jeg egentlig opnå med samtalen?
Ja, spørgsmålene er mange og svarerne endnu få:
 
Bryan: “Hej Erik. Det er Bryan Göddert fra Dansk Vurdering.”
Erik: “Øh ?… hej.”
 

Bryan: “Ja, du ved jo, at vi sammen med Ian Price udarbejdede en fagkyndig vurderingsrapport for dit firma tilbage i januar måned”.
Erik: “jaah, åh.. joov….?!”
 

Bryan: “Jeg står her “sammen” med Morten Spiegelhauer, som siger, at han har en fuldmagt med fra dig”
(Morten er egentlig for længst kørt hjem og retur til hans egen beskyttelsesbunker, men det ved Erik jo ikke, så jeg prøver hans reaktion af med den sætning.)

 

Erik: “Ved du hvad… jeg har utrolig… åh, travlt lige nu og kan faktisk…æh,  slet ikke tale, såå….øøh”.

Jeg kan høre, at Erik er blevet maksimalt presset af mit spørgsmål – og er under stress. Det var ikke, hvad han lige havde forventet. Et opkald fra én af hovedpersonerne i Operation X. Det var jo ikke den aftale, som han havde indgået med TV2, da han skulle lægge direktørtitel, firma, værdier/aktiver, telefonnummer og e-mailadresse til, til den her Operation X udsendelse, som en hemmelig muldvarp.

 
Bryan: “Det er helt forståeligt Erik”, siger jeg trøstende, ”men jeg har bare lige et par hurtige spørgsmål til dig, som vi alle lige skal have på plads for at forstå…”, hvorefter Erik vender – telefonisk om på hælene – og lyden i min IPhone siger overraskende: dut…. dut…. dut….

Foto: Erik Robert Lange, Privat foto
 

Erik er rendt af banen. Stukket af på samme vis, som Operation X “terroristerne” egentlig ønskede at optage mig på film.
Han vidste lige præcis, hvad jeg snakkede om, men var bare ikke klar over, at han efterfølgende kunne blive konfronteret med hans usympatiske handle- og væremåde. Det var vist første gang i Operation X’s historie, at den jagede person, i dette tilfælde mig selv, tog sig sammen og som en slags John Rambo, fra actionfilmen First Blood fra 1982, spænder sin flitsbue op, får slebet sin overlevelsesdolk penne-skarpt og går på mod-jagt efter sandheden og efter de grimme, sorte soldater.

 
Jeg ved, at hvis jeg nogensinde skal have en fair chance imod statsvirksomheden: TV2/Danmark A/S med over 1.400 ansatte og med en omsætning på den gode side af kr. 3.000.000.000,00 årligt. (kr. +3 mia.), så nytter det altså ikke noget, at jeg er en lille tyk og fortørnet forretningsmand, som bare har fået en “journalistisk konfrontationsoverraskelse” for livet. Der må helt andre metoder til.
 
Hvordan kan jeg, som den lille David, gå op imod giganten Goliat og hans mange soldater?
 

(David alene imod Goliat & co.)
 

Don’t hate the Player. Hate the Game.
Dette engelske udtryk kan frit oversættes til:
Had ikke spilleren du står overfor. Had i stedet for selve “spillet”.

Så hvis nogen (din modspiller) er god til noget (selve spillet), så skal du ikke hade personen for det.
Had i stedet den evne, modspilleren er god til, blot fordi du endnu ikke er erfaren nok- eller måske slet ikke kan begå dig i spillet som en værdig modstander.
 
Så jo, Bryan. Dine modspillere er større end dig, meget stærkere og journalistisk endnu flere lysår foran dig.
Men spil nu bare det samme spil, som din modpart. Lad os se om dit talent rækker til at vinde en enkelt takling, et indkast eller noget meget større…
 
Bliv til en rigtig journalist, hvor du i ytringsfrihedens navn, må tegne og fortælle din side af hele historien. Du må nu stille spørgsmål og afkræve svar fra alle, herunder kontakte Konkursadvokater, Politikere, Journalister og Myndigheder. Du må søge aktindsigt. Du må lave research. Du må opsøge alle personer i Danmark lovligt med din mikrofon og blyant og stille dem alle til ansvar. Flyt nu bare hele spillet over på TV2’s banehalvdel. Så får du nemlig også mulighed for at score vigtige mål.
 
 
Brumbassen Bryan
På Fodboldbanen i Dragør, typisk torsdag aften til gammelmands fodbold (45-55 år), her smådriller en gammel 1. divisionsspiller mig engang imellem.
Jeg scorer formentlig 5 ud af vores 10 mål, hver eneste gang, når vi spiller vores træningskamp. Vi tropper gerne 20-22 erfarne og utrolige kloge spillere op, som har brug for både luft, motion, hygge og grinetid sammen. Ligesom da vi var drenge og var teenagere.


Carsten siger lystigt: Bryan, du er fand’me ligesom en Brumbasse, som ikke ved, at den slet ikke burde kunne flyve. Det er sgu umuligt, at du kan lave så mange mål hele tiden med den farmand krop. Han har ret. Jeg gør det bare som den største naturlighed, uden at skænke det en tanke, om jeg kan eller ikke kan spille fodbold.

 


Dagen fortsætter på kontoret
Det er i dag stadig den 7. Maj 2021. Klokken er nu 10.55. Blot 2 timer efter mit første møde i villakvarteret med TV2.
Mit første kundemøde starter lige om lidt med en rekonstruktion af den tidligere omtalte frisørsalon.
 
Indeni er der dog tændt en varm glød. Den brænder stærkt nu. Jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang som skribent. Alt bobler i mig. Serieiværksætteren Bryan Göddert er gået i gang igen med sit næste projekt.
 
Min “Rambo taktik”, overfor Erik Lange, virkede og gav mig mit første blod på tanden: 
Nyhedsmediet KonkursNyt.dk , min egen Konkurs Klumme, er reelt født og bliver registreret d. 7. Maj 2021.
Brumbassen ved nemlig godt, at den kan flyve. Den skal blot slå hurtigere med vingerne end de andre, så letter den.
Det er en nemlig en gammel skrøne at de ikke kan flyve.  Det kan Brumbasser godt, og de kan også score mål. 😉
 
En hjemmeside skal nu oprettes og gøres færdig, Facebook-profil skal oprettes, Linkedin profil stiftes. Artikler skal skrives. Kommafejl, stavekontrol skal dobbelt-tjekkes af flere øjne i både ind/udland, da man nemt kan stirre sig blind, også selvom man læser teksten 20 gange. Grafikeren Mads får udarbejdet et godt logo og grafik som jeg er tilfreds med.
 
 
Dagens kundemøder går som planlagt. Alle 3 nye kunder får en god oplevelse, og min normale business er i gang.
Jeg føler dog stadig, at jeg mangler at få et rigtigt svar fra ham Erik Lange. Han kan da ikke bare stikke af!!
 
Jeg beslutter mig for at sende en e-mail til ham, og jeg sætter “Tintin Terroristen”, Journalist Morten Spiegelhauer CC på e-mailen, sammen med TV2’s adm. direktør: Anne Engdal Stig Christensen og også TV2 Seernes redaktør Lars Bennike, som egentlig skal agere TV2’s fineste vagthund og reelt hjælpe os Seerne eller hovedpersoner som mig med vores klager og bekymringer over TV2 og dets angreb. Hans jobbeskrivelse står i loven som Kulturministeriet og dets advokatfirma har udarbejdet over TV2/Danmark A/S.
 
Jeg har faktisk rakt ud til Seernes Redaktør, hr. Lars Bennike en del gange, i håb om en kort samtale eller en forståelse for vores synspunkter.
 
Både den 14. februar, 14. april, 26. april, 3. maj, 11. maj, 14. maj, 18. maj, 19. maj, 21. maj, har han fået emails.


Alle henvendelser står stadig ubesvaret hen, og jeg må ærligt tilstå, at Seernes Redaktør, i min optik, er en komplet farce. Det fremgår også på TV2s egen Facebook profil under Seernes Redaktør, hvor andre personer hellere ikke kan få fat på personen. Måske han slet ikke eksisterer… Måske er han en muldvarp? Hvem ved…

Hvis jeg sad i TV2s lønbogholderi, så ville jeg prøve at lade være med at udbetale løn til ham næste gang, bare for at se om han opdager det. Han har jo ikke opdaget mine emails endnu.
 

Foto: Lars Bennike, TV2


Min e-mail til Erik Lange og til TV2:
—————————————————————–
Fra: “Bryan Göddert – www.DanskVurdering.dk” <info@danskvurdering.dk>
Emne: Bekræftelse af TV2 muldvarp + Konfrontations TV
Dato: 7. maj 2021 kl. 15.23.26 CEST
Til: Erik Lange <e.robert.lange@gmail.com>
Cc: Morten Spiegelhauer <mosp@tv2.dk>, tv2@tv2.dk, sr@tv2.dk

Hej Erik Lange. 
 
Tak for samtalen dags dato. 
Jeg kunne godt høre på dig, at det ikke var just behageligt at blive konfronteret uvarslet. 
 
Men…
Morten Spiegelhauer fra TV2 har nemlig i dag været forbi mig privat uanmeldt –  og senere også ved mit kontor og lavet “konfrontations TV”, 
uagtet at han har fået oplyst at jeg gerne medvirker til et skriftligt interview iht. TV2 Etiske retningslinjer. (E-mails af d. 26.4.2021 + 3.5.2021)
 
Morten Spiegelhauer fortæller mig at netop du har været hyret ind som TV2’s muldvarp for at afgive bestilling, købe og betale en vurderingsydelse 
fra dit firma hos Dansk Vurdering.dk ApS.
 
I den forbindelse fortæller ham mig at du har optaget vores 2’s forretningsmæssige og fortrolige samtaler omkring dine problemer 
og videregivet samtalen til TV2. ?!
 
Og at du også i dag har givet Morten Spiegelhauer en skriftligt fuldmagt til, at jeg gerne må udlevere alle informationer som vedrører din og Celine Dominique Sørensens virksomhed, 
dine økonomiske nøgletal, Jeres oplyste opbyggede skattegæld, låneforhold i bank, samt vurderingsrapport og vores e-mails til: 3. mand, herunder til massemedier. 
 
 
Er dette korrekt?
 
Lad mig venligst høre fra dig snarest, så jeg kan drøfte din bestillingssag med Operation X 
uden at overtræde fortrolighedshensyn til dig som vores “kunde”.
 
Tak på forhånd og god weekend.
 

Med venlige hilsen / kind regards,

Bryan Göddert
Rådgiver
—————————————————————–

Det er nu fredag eftermiddag. Jeg forventer ikke at få svar lige med det samme, men nu er TV2 da opmærksom på, at jeg har haft fat i TV2 Muldvarpen, som de har haft hyret ind til at snyde mig.
 
Det bliver weekend. Lørdagen forsvinder hurtigt, som den plejer – og det bliver søndag. Jeg er i gang med min første artikel nogensinde. Jeg har stadigvæk intet hørt fra TV2 eller Morten Spiegelhauer, som havde lovet mig at sende en lang række spørgsmål og hellere ikke et eneste pip fra min egen kunde, direktøren, Erik Lange. 
 
Måske hører jeg slet ikke mere fra nogen af dem? – Jeg har lige været igennem “psykisk terror” udenfor min egen hoveddør og ved parkeringspladsen ved min arbejdsplads. Og så får jeg slet ikke de spørgsmål tilsendt, som jeg faktisk ønsker både at se og besvare, så jeg kan få denne sag overstået. Ud af mit system.
 


Straffeloven
Jeg kan simpelthen ikke begribe, at folk må optage ens samtale og give den videre til 3. mand.
Jeg arbejder med lovparagraffer til dagligt, og det bør da være en smal sag for en person som mig at finde lidt lovtekst omkring sådan et forhold. Måske er det faktisk et strafbart forhold ? Jeg slår det lige efter og finder følgende lov i Straffeloven:
 
Straffeloven § 263
§ 263
: Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andens datasystem eller data, som er bestemt til at bruges i et datasystem. 
(Øv. Den paragraf kan slet ikke bruges. Der er ingen som har brudt ind eller skaffet sig adgang til data)

Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der, uden at forholdet er omfattet af stk.1, uberettiget
åbner et brev eller en anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet eller
ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i et lukket møde, som den pågældende ikke selv deltager i, eller hvortil den pågældende uberettiget har skaffet sig adgang.  



Stk. 3. Begås de forhold, der er nævnt i stk.1 og 2, med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år.  På samme måde straffes de forhold, der er nævnt i stk. 1, når der er tale om overtrædelser af mere systematisk eller organiseret karakter.
 


YES !!  Her var sgu den lov, jeg ledte efter!
Strfl. §§263, stk. 2 + stk.3: Hvis en gerningsperson ved hjælp af et apparat, hemmeligt aflytter eller optager telefonsamtaler i et lukket møde, som den pågældende TV2 journalist ikke selv deltager i. Og hvis det er under organiseret karakter, så er det under særligt skærpende omstændigheder, hvorfor straffen kan stige op til 6 års fængsel.


6 års fængsel !!! – WTF. For at lytte til min fortrolige rådgivningssamtale. Wauw… Det er sgu vildt.


Min ære var jo blevet totalt krænket den fredag morgen. Og hverken Erik, TV2’s ledelse eller Morten har rakt ud efter mig, efter fredagens “overfald”. De har ladet mig være helt alene med mine mange spørgsmål hele weekenden, uden at jeg har kunne få aflad. Nu har jeg selv – på internettet – fundet en “passende” straf til dem alle, som lovgiverne i Danmark har vedtaget for mange år siden.
 


8 Politianmeldelser
Det er søndag d. 9. Maj 2021.
Jeg beslutter mig for at kontakte Københavns Politi og vedlægger samtidigt 8 politianmeldelser imod de personer, som jeg umiddelbart kan se har deltaget i ulovlighederne:
—————————————————————-
Se min skrivelse af den 9. Maj til Københavns Politi.
 

 

 

—————————————————————-
 
 

Københavns Politi kvitterer automatisk den 9. Maj 2021 for modtagelsen af mine politianmeldelser.
“Så er vi da lidt i gang”, tænker jeg højt. Nu må Politiet i gang med at kontakte hver og én af gerningspersonerne for at høre, hvem har gjort hvad, hvem har deltaget, hvem er den skyldige, hvem er muldvarp, hvem er ansvarlig, og hvorfor har man aflyttet og optaget min rådgivning og udleveret råbånd til TV2.
 
Det bliver fedt det her.
Det bliver ret spændende for mig at få afklaret denne del med Myndighedernes hjælp.
 
 
E-mail fra TV2
Det er nu blevet mandag d. 10. Maj 2021.
Der er stadigvæk intet nyt fra TV2 eller nogen af de andre.
 
Var det hele bare en and?

Har TV2 droppet sagen?
 
Jeg vælger at uploade min første artikel og prøver at undgå komma og skrivefejl, men man kan nemt være for ivrig som nyslået skribent. Jeg skal også være sikker på at få det hele med, have hele forståelsen beskrevet, alle detaljerne, givet udtryk for følelserne og så samtidigt hellere ikke al for meget tekst, så læserne bliver trætte, inden de har læst min klumme. Det skal være sjovt. Det skal være informativt. Det hele skal give mening til sidst.
 
Mandagen d. 10. maj er ved at gå på hæld, og jeg er også ved at være træt. Jeg kan se, at den ene journalist og tilrettelægger Rune Kjær Langvad fra Operation X er blevet ny “følger” af mit KonkursNyt på Facebook. Det var hurtigt, at TV2 opdagede den side.
 
Så han har med garanti læst min første artikel nu og rundsendt den til alle de øvrige TV2 Soldater.


Et par andre kendte journalister fra de større dagblade er også blevet følgere på Facebook siden nu. Sejt synes jeg efter jeg kun har været i gang i meget få dage.
Nu holder de alle øje med historien, og hvordan den udvikler sig. Dag for dag. Time for time.
Jeg er ikke alene. 
 
Kl. 21.49 sent mandag aften kommer der endelig en e-mail fra TV2:
Den er fra Operation X.
 
Det er fra redaktionschefen som skriver: Hej Bryan…
 
 
Fortsættelse følger….